Dette er udkast til nye vedtægter
Vedtægter
Februar 2025
- 1 NAVN OG TILHØRSFORHOLD
Stk. 1.1. Foreningens navn er: ”Den Gamle Biograf”.
Stk. 1.2. Foreningens hjemsted er: Kjellerup, Silkeborg Kommune.
- 2 FORMÅL
Den almennyttige forening ”Den Gamle Biograf” har til formål:
at understøtte Den Gamle Biograf som markant samlingssted for både kulturelle og fællesskabende arrangementer til gavn for Kjellerup og opland,
at udvikle, arrangere og fremme et bredt udbud af kulturelle aktiviteter,
at tilskynde til den bedst mulige udnyttelse af Den Gamle Biografs faciliteter,
at sikre, at driften af Den Gamle Biograf baseres på frivilliges engagement og arbejdsindsats.
- 3 MEDLEMMER OG KONTINGENT
Stk. 3.1. Som medlemmer af foreningen optages alle enkeltpersoner. .
Stk. 3.2. Medlemskontingentet betales som et årligt kontingent. Medlemskabet følger kalenderåret.
Stk. 3.3. Medlemskontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling.
Stk. 3.4. Hvis et medlem overtræder foreningens vedtægter og ordensregler, kan bestyrelse vælge at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan anke eksklusionen på førstkommende generalforsamling.
- 4 GENERALFORSAMLING
Stk. 4.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 4.2. Den årlige generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere
- Formandens beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter
- Valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant
- Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
- Fastlæggelse af årskontingent for medlemmer
- Eventuelt
Stk. 4.3. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 14 dages varsel.
på sociale medier eller i trykt presse.
Stk. 4.4. Alle beslutninger for generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning.
Stk. 4.5. Alle på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent, har stemmeret. På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme.
På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme. På generalforsamlingen kan der stemmes ved fuldmagt. Dog kan ingen som fuldmægtig for andre afgive flere end 3 stemmer.
- 5 Ekstraordinær generalforsamling
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske efter begæring fra et flertal i bestyrelsen eller på skriftlig begæring fra mindst 20 af foreningens medlemmer. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel og senest fire uger efter, at der er fremsat ønske om det.
- 6 BESTYRELSEN
Stk. 6.1. Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer og 2 suppleanter, der vælges på generalforsamlingen. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er 2 år. De to suppleanter er på valg hvert år. Genvalg kan ske. Det tilsigtes endvidere at begge køn er ligeligt repræsenterer i bestyrelsen.
Stk. 6.2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Stk. 6.3. Foreningen tegnes af formanden og næstformanden i fællesskab.
Stk. 6.4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6.5. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper på eget initiativ eller på foranledning af generalforsamlingen.
- 7 REGNSKAB OG REVISOR
Stk. 7.1. Foreningens regnskab følger kalenderåret.
Stk. 7.2. Det reviderede regnskab fremlægges af kassereren på den årlige generalforsamling.
Stk. 7.3. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ingen personlig hæftelse for foreningens medlemmer og bestyrelse.
Stk. 7.4. Regnskabet revideres af valgte revisor og underskrives af formanden og revisor før generalforsamlingen.
Stk. 7.5. Revisor vælges på den ordinære generalforsamling, idet revisor og eventuelt revisorsuppleant er på valg hvert år.
- 8 VEDTÆGTSÆNDRINGER ELLER OPLØSNING
Stk. 8.1. Beslutning om vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen kan kun ske såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for det på en generalforsamling.
Stk. 8.2. I tilfælde af nedlæggelse skal foreningens formue disponeres til almennyttige formål på Kjellerupegnen efter generalforsamlingens beslutning.
Således vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling i Den Gamle Biograf i Kjellerup den 18.3.2025.
Signeret:
Dirigent Formand