d. 1. marts 2025
Billetsalget åbner snarest
UFINT
Et flabet indieband UFINT er mere end bare musik; det er en bevægelse, en følelse, en oplevelse. Med en lyrik, der er præget af en flabethed og en hang til at sætte ord på samfundet, inviterer UFINT alle til at tage del i deres musikalske rejse og opleve et univers, hvor alt føles muligt.
Karl beskriver: “I bandet ser vi meget romantisk på datidens rockbands, som fungerede som en helhed og en enhed, hvor alle brikkerne i puslespillet spiller en stor rolle, og hvor alle spiller deres instrument selv.” “Vi har et forholdsvis blødt udtryk i vores lyd, men er ikke bange for at rive en guitar til noget blues, eller at få smadret igennem live. Derudover synes vi også, at rock betegnelsen hjælper med at iscenesætte os som et band, der udelukkende spiller på instrumenter, og ikke har backing tracks e.l.”
Bandet UFINT består af forsanger Karl Moth, guitarist Lucas Dasdar, multiinstrumentalist Ludvig Just-Clemmensen, trommeslager Kasper Jensen og bassist Victoria Dühr. Fem mennesker der, på trods af deres ophav fra henholdsvis Silkeborg og København, i 2023 fandt hinanden gennem deres fælles passion, samt vision for musikken. Lyrikken er præget af en flabethed og en hang til at sætte ord på samfundet, og det at navigere i det. Hvad end det er problematikker, eller noget så universelt som en teenageforelskelse. Hos alle bandmedlemmer har musik fyldt meget gennem deres barndom. Hvad end det skyldes en
musiklærer som far, traditionelle persiske instrumenter i stuen, eller at musikken altid har spillet på anlægget i stuen.
UFINT er karakteriseret af en unik lyd, der er præget af rock, blues, jazz og pop. Specielt den tidlige rock, såsom The Beatles og dansk 70’er rock, såsom CV Jørgensen og TV-2, har inspireret bandet. UFINT har et forholdsvis blødt udtryk i deres lyd, men de er ikke bange for at rive en guitar til noget blues, eller at få smadret igennem live. UFINT er mere end et upcoming band og de er klar til at skabe bølger og efterlade et uforglemmeligt indtryk!